Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Klosterparken, onsdag den 11. september 2002:

 

Fravær:           Ingen

 

 

1)

Legeplads:

Legepladsudvalget takker beboerne for flot og effektfuldt arbejde ved sidste legepladsrenovering. Mange var mødt frem og gav den en rigtig ”legetøjs-skalde”. Mange tak for det.

Der indkaldelse med kort varsel til endnu en enkelt dags renovering. Her skal opsættes mål, rebbane og males. Legepladsudvalget håber på lige så fuldtalligt og velvilligt fremmøde.

Der påregnes en budgetoverskridelse på ca. 1.000,- kr. på renoveringen af legepladserne.

 

2)

Forslag fra beboere:

  1. Forslag om sliske for enden af stien langs nr. 23 til 29. Beboerne anmodes om at anvende øvrige stier. Forslaget kan efter beboernes ønske tages op på kommende generalforsamling.
  2. Forslag om indkøb af stige til grundejerforeningen, som er høj nok til at nå taget. Beboere, der ønsker indkøb af sådan stige, skal selv indhente priser og kommer med forslag på kommende generalfor­samling.
  3. Forslag fra beboere om indkøb af ledningsrulle med ledning og hækkeklipper. Bestyrelsen kommer med forslag til nyindkøb og eventuel renovering indregnet i budget for kommende år ved generalfor­samling. Den gamle hækkeklipper er gået i stykker. Beboere, der opdager defekt på grundejerforeningens materiale, bedes mærke disse genstande og samtidig give besked til en fra bestyrelsen (Peter nr. 44; Michael nr. 42; Rene nr. 41; Lennart nr. 11; Lasse og Hanne nr. 6 og Lars nr. 3)
  4. Forslag fra beboere om indkøb af babygynger til erstatning for ødelagte. Bestyrelsen har besluttet at indkøbe disse og sørge for opsætning ved kommende legepladsrenovering. Kassereren bogfører indkøbet på fællesarealet, da der er tale om almindelig vedligeholdelse.
  5. Forslag om betaling til vedligeholdelse af fællesarealer. Beboeren opfordres til at stille forslaget til  fremførelse på kommende generalforsam­ling med overslag over budget.

 

3)

Beskæring af træer på arealer bl.a. Diget og henvendelse fra beboere:

Der er indkommet et par klager angående beskæring af træerne på Diget:

De professionelle gartnere, som har stået for beskæring af træerne, rådede bestyrelsen til at beskære træer­ne til en højde af 1 ½ meters. Rådet blev fulgt. Bestyrelsen henviser i øvrigt til referatet fra ordinær general­forsamling af 20. marts 2002 punkt 4, linie 6, hvor arbejdet sidst er nævnt (Vedrørende fældning af træer på diget mellem Klosterparken og Digeparken. Forslaget har været til høring blandt beboerne og er blevet ved­taget). Der er forståelse for henvendelserne, men bestyrelsen gør opmærksom på, at beplantningen vil kom­me op igen.

Bestyrelsen har i forbindelse med beskæringen prioriteret beskæring af træer primært ved nr. 1 og sekun­dært Diget. Vi har ydermere haft bindinger i forbindelse med samarbejdet med Digeparkens grundejerfore­ning. Beskæringen af træerne har derfor medført en overskridning af det lagte budget, men bestyrelsen har fun­det, at et reelt underskud på indeværende budget i forbindelse med træbeskæring kan findes i næste års budget under det faste udgiftspunkt ”Træbeskæring”. Digeparken og Broparken har afholdt halvdelen af udgiften til beskæring af Diget.

 

4)

Efterårsrengøring:

Efterårsrengøring vel overstået, 20 parceller deltog, ikke alt af det programsatte arbejde blev udført,

Men bestyrelsen ser arbejdet godt udført, og har det manglende arbejde er sat på forårsrengøringen.

 

5)

Tilbygning:

Godkendte tilbygninger ligger på grundejerforeningens hjemmeside www.gf-klosterparken.dk

 

 

 

6)

Velkommen til:

Nr.4 – Henning og Eva Jensen + 3 børn

Nr.9 – Lasse og Karina Lang Sørensen + barn

 

7)

Informationer fra bestyrelsen:

Kompostbeholder opsat bag bold væggen ved Volleybold banen og vejledning er opsat –

DETTE SKAL OVERHOLDES AF HENSYN TIL ROTTER mm.

Kompostbeholder vil også blive opsat ved fællesskur.

 

8)

Status på projekter:

  1. Støjvold – der kæmpes stadig videre på hele Sydkysten fra forskellige grundejerforeningers side – E. Liebst re­præsenterende 13 grundejerforeninger arbejder meget ihærdig lokalpolitisk og i forhold til Vejdirektoratet.
  2. Stillevej i Klosterparken – bestyrelsen følger op på dette bl.a. med hensyn til kommunal orientering om, at forslaget vil indgå i prioriteringen for budgettet 2002.
  3. Vedtægter/deklaration – bestyrelsen gennemgår vedtægterne og lokalplan på arbejdsmøde på pas­sende tids­punkt. Forslag til reviderede vedtægter vil efterfølgende komme på generalforsamling. Be­boere er velkomne til at komme med forslag inden næste bestyrelsesmøde.

 

Evt.

Volleyball foregår nu søndage fra kl. 16.00. Interesserede beboere er velkomne til at deltage i den morsomme, konditionsudvidende og underholdende søndagsbeskæftigelse for tidligere semi-professionelle spillere.

 

 

Næste bestyrelsesmøde er tirsdag d.5. nov kl.19.00 hos Hanne (nr.6)

 

 

Bemærkninger til referatet skal være formanden (nr. 41) i hænde senest 8 dage efter referatets udsendelse.