Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Klosterparken

www.gf-klosterparken.dk

Møde dato og sted

16.September 2003 hos Peter (43)

Referat nr.

5-2003

Dirigent

Rene (41)

Referent

Peter (44)

Deltagere

Rene (41), Kenneth (43), Lasse (6), Hanne (6), Peter (44)

Næste bestyrelsesmøde

Mandag den 10 November kl. 19.00 hos Lasse (6).

 Dagsorden

 

  1. Godkendelse af bestyrelsesmødereferat 3-2003
  2. Evaluering af efterårsrengøring
  3. Gennegang og ajourføring af aktivitetsoversigt
  4. Havemand
  5. Status på økonomi
  6. Fælles hegn ud mod cykelsti hele vejen rundt om Klosterparken

 

Referat

 

1)                       Godkendelse af bestyrelsesmødereferat 3-2003

Referatet er godkendt uden anmærkninger.

 

2)                      Evaluering af efterårsrengøring

Det er med stor glæde at erfare, at så mange beboere deltog i efterårsrengøringen (32 parceller) og mange tog opgaver inden og efter efterårsrengøringen (41 parceller ialt). Mange af opgaverne der var angivet blev nået og bestyrrelsen synes det har pyntet meget på vores område. Ligeledes var den efterfølgende frokost ganske hyggelig og vi håber dette vil skabe præcedens for de følgende rengøringer i Klosterparken. Status er, at kun 10 parceller vil modtage opkrævning på 300 kr. for udeblivelse. Pengene vil blive anvendt til løsningen af nogle af de opgaver der ikke blev nået til efterårsrengøringen.

 

3)                      Gennemgang og ajourføring af aktivitetsoversigt

Følgende arbejdsgrupper er nedsat af bestyrelsen på baggrund af arbejdsopgaver vedtaget på generalforsamling, i løbet af året og ”hængepartier” fra sidste år;   

 

a).                       Forsikring – Hanne (6)

Ved en gennemgang af forsikringspolicen er bestyrrelsen blevet opmærksom på at nuværende forsikringsdækning på skurets løsøre (57.000kr) tilsyneladende er for lav. Derfor ønskes forsikringsdækningen forhøjet til omkring 80.000kr som følge af nyanskaffet græsslåmaskine og kommende ny stige m.m. Alle bør dog være opmærksom på at forsikringen ikke dækker (og aldrig har dækket) selve skuret men kun løsøre. En evt præmie hvor skuret indgår vil koste ca. 8000kr hvilket bestyrrelsen har vurderet ikke rentabel. Opgaven er ikke lukket endnu.                      

 

b).                      Indkøb af stige – Lennart (11)

Undersøgelse er igang og indkøb vil blive foretaget snarest. Hvis der er nogle af beboerne der har kontakter eller erfaring med stige indkøb/specifikation bedes de henvende sig til Lennart (11). Nr.4  vil gerne deltage i indkøbet af stigen og Lennert vil snarligt tage kontakt.

 

c).                      Fliseudvalg – Rene (41) + Peter (44)

Der har den 31/5 været gennemgang af opgaven med beboerne 23-29 samt brolæggeren og opgaven er udført med bestyrrelsens fulde tilfredshed og indenfor budget. Opgave betragtes derfor som afsluttet.

 

d).                      Legepladsrenoveringen skal afsluttes – Peter (44) + Kenneth (43)

Maling af legepladserne blev delvist nået til efterårsrengøringen. Sidste etape af legepladsrenoveringen vil blive indkaldt særskilt.        

 

e).                      Rentegning af tegninger for vindfang – Hanne (6)

Opgaven er igang men der er p.t. problemer med at fremskaffe gode original tegninger med materiale beskrivelser.

                     

 

4).                      Havemand

Vores nuværende havemand er fraflyttet grundejerforeningen men vil udføre opgaven i henhold til hans kontrakt dvs. indtil marts 2004. Han har ytret ønske om at fortsætte som havemand for året 2004-2005 i fald vi ønsker det. Dog er det bestyrrelsens holdning, at det så vidt muligt skal være en person fra Klosterparken der udfører opgaven. Derfor opfordres alle interessede til at rette henvendelse til Rene (41) hvis de ønsker, at påtage sig opgaven eller for yderligere information senest den 1/11-2003.   

Status er p.t. at der er 2 personer der har meldt sig men bestyrrelsen afventer med an afgørelse til efter 1/11-2003.

 

5).                      Status på økonomi

Bestyrelsen har haft en grundig gennemgang af grundejerforeningens regnskab og kan med glæde oplyse af vi følger budgettet på trods af store investeringer (DIGET).

 

6)                      Fælles hegn ud mod cykelsti hele vejen rundt om Klosterparken

Bestyrelsen har drøftet muligheden i at etablere en bedre løsning for vores fælles hegn ud mod cykelstien hele vejen rundt om Klosterparken. Bestyrelsen føler vi bruger for meget energi ved vores rengøringer på at holde dette ydre hegn som iøvrigt ikke er for kønt. Derfor er følgende løsninger diskuteret;

·         At rive hyben buskene op og så græs helt ud til stien

·         At rive hyben buskene op og plante liguster hæk ud til stien

·         At fjerne hveranden hyben busk så glæsslåning kan foretages imellem (ligesom ved parkeringspladserne)

 

Hvis der er nogle beboere der har gode ideer eller kommentarer til forslagene hører vi gerne herom senest inden næste bestyrrelsemøde.

 

 

 

 

 

 

 

 

&--------&--------&--------&--------    Til opslagstavlen   --------&--------&--------&--------&

 

 

Kommende aktiviteter i GF Klosterparken:

 

 

Lørdag d. 1/11-2003:                         Sidste frsit for ”tilmelding” som havemand.

 

Mandag d. 10/11-2003:                       Bestyrelsesmøde hos Lasse (6) kl 19.00