Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Klosterparken

www.gf-klosterparken.dk

Møde dato og sted

19 maj 2005 hos Anee (21)

Referat nr.

4-2005

Dirigent

Lennart (11)

Referent

Lennart (11)

Deltagere

Anee (21), Tina (29), René (41), Lennart (11), Torsten (47) , Lars René (20)

Næste bestyrelsesmøde

Onsdag d.10 August hos Tina (29)

 

Dagsorden

  1. Godkendelse af referat nr 3-2005.
  2. Havemand
  3. Solrød affaldsplan
  4. Referat uddeling
  5. Referat uddeling Evaluering af forårsrengøring
  6. Parkering
  7. Grill
  8. Restrenovering
  9. Evt.

 

Referat

 

1).            Godkendelse af referat nr 3-2005.

Godkendt uden anmærkninger.

 

2).            Havemand

Den nuværende havemand fraflytter.

Traditionen tro, er ”havemand” hvervet en funktion en beboer fra bebyggelsen varetager.

Derfor beder bestyrelsen DIG om at melde dig som kandidat som rollen som havemand fra og med næste sæson, som starter 1-4-2006.

Du bedes henvende dig til formanden (René i nr.41).

 

Hvis der ikke er nogen der ønsker at overtage hvervet, så vil den nuværende gerne fortsætte hvervet.

 

 

3)         Solrød affaldsplan

D.26 maj er der fællesmøde i kommunen omkring dette emne.

Grundejerforening har fra kommunen modtaget ”udkast til affaldsplan 2005-2008”.

Lennart (nr.11) ser på denne.

 

4)             Uddeling af referat mm

Vi ønsker i bestyrelsen at modernisere, samt at gøre tingene noget nemmere.

Endvidere er det blevet mere besværligt at få kopieret referater mm, da kommunen dels ikke yder denne service overfor foreninger mere, og da der på de fleste arbejdspladser er sket en opstramning omkring kopiering af private formål.

Fremover vil vi derfor prøve om vi kan indskrænke mangfoldiggørelsen af referater.

Der vil derfor separat udkomme en meddelelse derom, hvis formål er få udarbejdet to distributionslister, hvoraf den ene indeholder en oplistning af de beboelser, der ønsker papirformatet, og den anden en oplistning af de beboelser, der ønsker at modtage disse meddelelser på e-mail.

Referatet vil under alle omstændigheder være tilgængelig på internettet.

Det er bestyrelsens håb, at det er et fåtal antal beboer, der ønsker den kopierede udgave, og helst kun dem der ikke benytter e-mail.


 

 

5).             Evaluering af forårsrengøring

Der var mange deltagere, og der blev nået rigtigt meget, samt et efterfølgende hyggeligt samvær.

 

6).             Parkering

Bestyrelsen gennemgik en foreløbig status. Det er konstateret, at ikke alle har et skilt.

 

7).        Grill

Grillen er næsten færdig, idet grillpladsen er færdig, dog mangler selve grillen.

 

8).             Restrenovering

Vi kan konstatere, at vi har det problem med dette projekt, at mureren, som vi oprindelig har fået tilbudet af, ikke reagerer på vores henvendelser.

Hvis der ikke snart kommer en reaktion, vil vi finde en anden, der kan udføre opgaven.

 

10).             Eventuelt

Det fældede døde træ ved indkørslen til Klosterparken, af nogle opfattet som TRÆET, vil blive erstattet af nyt træ. Der vil dog af naturlige årsager gå en del år, før det når til en væsentlig fysisk størrelse.