Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Klosterparken

www.gf-klosterparken.dk

Møde dato og sted

24 November 2005 hos Lennart (11)

Referat nr.

7-2005

Dirigent

Lennart (11)

Referent

Lennart

Deltagere

Anee (21), Tina (29), René (41), Lennart (11),  Lars René (20)

Næste bestyrelsesmøde

Torsdag d.7 marts hos René (41) kl.19.00

 

Dagsorden

  1. Godkendelse af referat nr 5-2005.
  2. Havemand
  3. Generalforsamling 2006
  4. Stillevej/sti
  5. Ny beboere
  6. Evt.

 

Referat

1).            Godkendelse af referat nr 6-2005.

Referat godkendt uden bemærkninger.

.

 

2).            Havemand

3 tilbud indkommet. Nuværende havemand vil gerne fortsætte, men til forhøjet pris. Da vi ikke er tilfreds med det udførte indtil dato, anser vi det for risikabelt at indgå ny aftale med nuværende havemand..

Af de øvrige tilbud var det ene ca. 5% dyrere, men ret uspecifikt. Vi har derfor besluttet at benytte det andet tilbud fra Martin Hansen fremover. Vi har god erfaring med Martin´s arbejde fra tidligere udførte opgaver.

 

3)             Generalforsamling 2006

Generalforsamlingen vil formodentlig blive d. 16/3 2006 kl.19.00, det afhænger bl.a. af om vi kan få lokalerne.

Bestyrelsen beder beboerne om at indsende forslag til generalforsamlingen. Husk at hvis forslaget har økonomiske konsekvenser, så skal budget medsendes.

 

Bestyrelsen vil også godt bede om forslag til formandsposten og til bestyrelsen i al almindelighed.

 

 

4)             Stillevej/sti

Kommune har meddelt, at stillevej i Klosterparken, og sti fra Karsemosevej til Tåstrup-Køgevej ikke er medtaget i budget 2005/2006.

Teknisk administration har dog lovet løbende at følge trafikudviklingen i området ved Klosterparken, for at belyse behovet for de 2 projekter. Derudover skriver kommunen, at hvis der er behov af hensyn til trafiksikkerheden, vil projekterne blive indarbejdet i de kommende budgetter.

 

5).        Ny beboere

Nr. 9 er solgt

 

6).             Eventuelt

·         Bil uden nummerplade på P5, blev diskuteret. Ejeren vil blive opfordret til at fjerne den. Det er i øvrigt ikke lovligt at uindregistrerede køretøjer henstår på GRF´s område.

·         Opkrævningen vil fremover foregår med et nyt PBS system. Dette har kun betydning for kasseren, og ikke beboerne, der skal indbetale på samme måde som hidtil.