Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Klosterparken

www.gf-klosterparken.dk

Møde dato og sted

13. maj hos Lennart

Referat nr.

4-2012

Dirigent

Ingen specifik

Referent

Lennart

Deltagere

Lennart (11); Lisbeth (24); Benjamin (27); Kim (45)

Afbud

 

Næste bestyrelsesmøde

15. august hos Kim

 

 Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra forrige møde.
  2. Økonomi
  3. Evaluering af arbejdsdagen
  4. Storskrald
  5. Evt.

 

Ad. 1 Godkendelse af referat fra forrige møde

Referatet blev godkendt uden bemærkninger

Kim er indtrådt som bestyrelsesmedlem, i stedet for Cathy. Bestyrelsen bød Kim velkommen som bestyrelsesmedlem

 

Ad. 2 Økonomi

Der er sket en overdragelse af kasserer funktionen, dog før end det planlagte tidspunkt.

Dette betyder, at formaliteterne ikke er faldet på plads i tide, hvilket har en midlertidig betydning for grundejerforeningens mulighed for at betale udlæg mm.

 

Ad. 4 Evaluering af arbejdsdagen

Bestyrelsen diskuterede arbejdsdagens forløb. De fleste ting blev nået. Der er dog opstået visse følgeopgaver, som f. eks fjernelse af nogle fliser og murbrokker/sten, og sand der skal flyttes.

Bestyrelsen tildelte på mødet opgaver til de husstande, der ikke deltog på selve arbejdsdagen, men som ville påtage sig at udføre en opgave.

Der er stadig sten i ”skoven” bag nr.45-51. Der vil evt. blive indhentet tilbud på færdiggørelse af arealet, således at der kan være græs fremover.

Fældning af træ ved endegavl af nr.16 udestår stadig, da det blæste for meget på arbejdsdagen til at fælde det.

 

Ad.5 Storskrald

Der har igen været problemer med storskrald. Dels er der storskrald, der bliver udsat langt før tid, og dels er der udsat storskrald, der ikke vil blive afhentet, idet det hverken er sorteret og samtidig indeholder materialer, der ikke indgår i storskraldordningen.

 

Dette gjaldt især P4, hvor kun en mindre del af storskraldet blev fjernet af kommunen.

 

Det er kun få, der ikke overholder kommunens regulativ omkring storskrald, men virkningen berører os alle, når kommunen som følge deraf, ikke fjerner storskraldet.

 

Efterfølgende er storskraldet på P4 blevet fjernet igen.

 

Bestyrelsen henstiller endvidere til, at storskraldet fordeles mere jævnt på de forskellige P-pladser. P3, P4 og P5 er hårdest belastet, mens der sjældent er ret meget på P1 og P2, hvorfor beboerne bedes benytte de P-pladser, hvor de har p-pladser til deres biler – og ikke bare sætter skraldet over på den nærmeste p-plads.

 

 

Ad.6 Evt.

Intet til punktet.